Forside


Velkommen!

Dyrlægehuset Randers er et hypermoderne ISO-certificeret døgnåbent dyrehospital specialiseret indenfor hunde, katte, kaniner, gnavere og fugle.

Vores vigtigste opgave er at give den bedste behandling for dit familiedyr og bedste ven 24/7 365 dage om året. Der bliver sat god tid af til alle som kommer ind af døren, om det så er et større eller mindre problem.


Vi har både ekspertisen og det nødvendige udstyr til at stille en korrekt diagnose og dermed få givet den korrekte behandling fra start.


Hele holdet består af 4 dygtige dyrlæger, 2 autoriserede veterinærsygeplejesker, 4 elever, vores søde klinikassistenter, samt vores klinikvært/receptionist. Vi tager imod dig i vores varme og behagelige lokaler, som er indrettet for at dyrene skal føle sig trygge og veltilpasse.


Vi tilbyder blandt de få både hjertescanning, CT-scanning, kikkertundersøgelser, kikkertinsemination og diverse kikkertoperationer. Vi kan behandle knækkede tænder med vital overkapning og foretage tandtilretning med bøjle eller kroneforlængelse. Videre øjenkirurgi under kirurgisk mikroskop. Vi opererer brækkede knogler, løse knæ, sprængte korsbånd, discusprolaps i både nakke, lænd og midtryg foruden andre former for specialkirurgi. Vi har også mulighed for at tage i mod kritiske medicinske patienter til døgnindlæggelse og behandling, hvor vi foretager stuegang og har bemanding til at passe dyrene også om aftenen.


Evt. MR-scanning foretager vi i samarbejde med vores partner i Horsens 1 time fra Randers, hvorefter operation foregår hos os.


Vi er til forskel fra andre henvisningsklinikker ikke ejet eller drevet af en udenlandsk kapitalfond. Vi har valgt en anden vej. Vi er dansk ejet. Vi er drevet af gode danske dyrlæger. Vi er stolte af både at kunne drive en god klinik og være gode dyrlæger. Vi er stolte af at tage ejerskab for og udvikle branchen.


Vi samarbejder derimod hver dag med to andre klinikker. Nemlig Dyrlægen i Trige og Hornsyld Dyrlæger, hvor vi deler samme passion om at vi frem for alt går efter den bedste løsning for dig og dit kæledyr.


Videre har vi flere henvisende kollegaer som modtager epikrise på henvist arbejde og vi tager i mod omstilling til vores gode døgnvagtservice. Kontakt os gerne for mere information.


Vi går op i kvalitet så at både dyr, kunder og ansatte har det godt. Det hele hænger sammen. Kvalitet koster. Vi vil ikke være de billigste - vi vil være de bedste!


Derfor er vi naturligvis også ISO-certificerede og Cat-friendly!


Se vores gode priser her.


Ring på 86 41 38 33 for at bestille tid


eller tryk her for online tidsbestilling.

Dyrlægehuset Randers